Denne gang vil jeg gerne berøre noget, som på et tidspunkt var en stor udfordring for mig, nemlig selvværd. Et emne, som jeg har hørt og læst om stort set hele vejen igennem. Slogans som “accepter dig selv, blive altid dig selv” dukkede op stort set overalt. Jeg vidste angiveligt, hvad det hele drejede sig om, men at vide er én ting, og at være overbevist om det om sig selv er noget helt andet.
Hvad er dette selvværd egentlig? Hvordan er det at føle selvværd? Hvad med selvaccept? For mig følger det ene virkelig af det andet, for når du siger, at du er selvbevidst, betyder det, at du elsker dig selv, som du er. Uanset din alder, dit udseende, din ægteskabelig status eller materielle status ved du, at du er en værdifuld person. Du har ikke brug for nogen eller noget til at overbevise dig om dette. Du har det godt selv. Nogen eller noget kan være som en inspiration til at øge selvværdet yderligere, selvom for at være ærlig, har vi brug for det, hvis vi ikke har noget problem med at acceptere os selv, som vi er.
Jeg ved fra min egen erfaring, hvor svært det kan være at føle selvværd. Især når vi har komplekser, der ofte er dybt forankret i os, er det ikke let at slippe af med følelsen af at være mindreværdig. Mange af os går allerede ind i voksenlivet med sådanne problemer. Jeg har selv kæmpet i meget lang tid for at acceptere mig selv, blandt andet på grund af mit udseende. Mit kompleks på grund af at være korpulent, plus at halte på grund af mit kortere ben, betød, at jeg ikke følte mig så selvsikker. For at føle mig påskønnet søgte jeg anerkendelse fra andre mennesker ved at opfylde andres forventninger. Jeg opførte mig på en eller anden måde for at tilfredsstille andre og for at føle, at fordi andre accepterede mig, så betød det, at alt var ok med mig. Men endelig gik det op for mig, at jeg er et værdifuldt menneske, uanset hvad andre tænker og siger om mig. Bare fordi jeg ikke ser ud som nogen på forsiden af et dameblad, eller fordi jeg ikke kan sige et klart nej til tider, betyder det ikke, at jeg er en mindreværdig person. Det eneste, jeg kan fortryde, er, at jeg først fandt ud af det for et par år siden og ikke meget tidligere, men som man siger, bedre nu end slet ikke. Jeg vil med det samme skrive, at det var sket, før jeg tabte mig. Jeg startede min, man kunne sige, “metamorfose” ved at ændre den måde, jeg tænkte om mig selv på. Det vigtigste for mig var at acceptere mig selv fuldt ud som jeg er, at få den følelse af selvværd, som jeg altid havde manglet. Dette er, efter min mening, det første og vigtigste skridt til at begynde at arbejde på at ændre sig selv, uanset hvad denne ændring måtte betyde. Jeg begyndte selv at arbejde på min krop, men fordi jeg ville have den for mig selv, ikke for at se beundringen i andres øjne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi hver har noget i os, som andre ikke har, og som vi kan være stolte af. Og det er irrelevant, om nogen kan lide det eller ej. Husk, at du er et værdifuldt menneske uanset din situation! Sig dette til dig selv hver dag, når du står foran spejlet. Hver gang du kigger på dig selv, sig bare “I kan lide mig selv, bare som jeg er”. Og vigtigst af alt, hvad du end gør i livet, så gør det for dig selv ( måske gentager jeg sikkert mig selv, men hvad fanden, det har du brug for at blive mindet om :-)) Lad mig vide i kommentarerne, hvad du synes. I mellemtiden, med venlig hilsen og indtil næste indlæg 🙂
Fotokilde: Jennifer Enujiugha z Pexels