Jeg er lige blevet færdig med mit husarbejde. I dag, når jeg skriver dette, er det onsdag, altså halvvejs gennem en normal uge, som nogle mennesker siger “nu går det ned ad bakke herfra”, og derfor tænker jeg på alle de ting, jeg har planlagt at gøre i de næste par dage. Det er bare sådan, jeg er, jeg kan lide at lægge en sådan handlingsplan for dagen, der starter om morgenen og slutter med at gå i seng om aftenen. Dette gælder faktisk for hele ugen. Jeg kan godt lide den trinvise gennemførelse af det, jeg har sat mig for på forhånd. Grunden til, at jeg skriver om dette, er, at jeg i dagens indlæg vil komme ind på vaner, som jeg har nævnt i tidligere artikler. Livet har mere end én gang vist mig, at de er meget vigtige, fordi de får os til enten at gøre, hvad vi planlægger, eller at vi slet ikke gør noget.
En vane er ikke andet end noget, vi gør næsten automatisk, uden at tænke nærmere over det. Vi gør noget, der virker indlysende for os, det rigtige at gøre på det tidspunkt. Sådanne vaner kan vedrøre specifikke aktiviteter, men også den måde, vi tænker eller reagerer på. I det omfang de er næsten indgroet i os, så de virker som noget almindeligt, naturligt, og at vi bare fungerer på den måde.
Vaner dannes i os fra en tidlig alder. I familiens hjem, i skolen og blandt venner tilegner vi os specifik viden om hverdagens aktiviteter, adfærd og tankegang, og det sker ofte ubevidst. Når de gentages hele tiden, “smelter” de sammen med os og bliver faktisk en del af os selv. Med en sådan pakke af vaner går vi ind i voksenlivet og fungerer på en måde, der er specifik for os, og ofte er vi ikke klar over, at nogle vaner hjælper os i livet, men at andre kan være meget forstyrrende. Det kan f.eks. dreje sig om den måde, vi spiser på, eller hvordan vi opfører os, når vi er sammen med andre. Det kan også handle om, hvordan vi opfatter virkeligheden omkring os, hvordan vi reagerer på bestemte situationer, f.eks. på arbejdspladsen eller i hjemmet. Der kunne nævnes masser af eksempler.
Jeg vil først komme ind på den slags vaner, som efter min mening ikke hjælper os meget i livet, og derefter gå videre til den slags vaner, som er mere positive.
Så en sådan negativ vane kunne efter min mening være, at du ved, at du skal tidligt op næste morgen, men at du aftenen før ikke kan få øjnene væk fra fjernsynet og dine yndlingsprogrammer. Det er din vane at bruge dine aftener på at se film eller andre serier eller, som det er mere populært i dag, på at surfe på internettet og de sociale medier. Et andet eksempel kan være at udskyde ting til senere tid, eller at klage over alting, selv om det alligevel ikke ændrer noget, men du har det bare på den måde. Du tilgiver ikke kritik, fordi du ikke engang er klar over, at du kan reagere anderledes.
Det er også af stor betydning, hvordan vi ser os selv i vores hverdag, og det stammer ofte fra vores ungdom eller endda vores barndom. Den vane også, hvor man sætte sig selv i en dårligere position, fordi man tror, at andre har det bedre. Selvkritik eller et forsøg på at ophøje sig selv for at få sig selv til at føle sig bedre tilpas.
En anden vane, som jeg nævnte tidligere, er vores spise måde. Og her har også en stor betydning, hvad vi har medbragt fra familiens hjem, fordi alt det, vi lærte dengang, forekommer os rigtigt. Det er jo sådan vi altid har spist, men det betyder ikke, at det faktisk er godt og til gavn for os. Den manglende bevidsthed om fysisk aktivitet som en del af vores daglige funktion er også en sådan vane, fordi før har vi ikke haft noget med aktiviteten at gøre. Vi begynder først at tænke på det, når vi føler os presset af vores helbredstilstand eller af komplekser, der skyldes vores opfattelse af vores egen figur og af os selv som person i almindelighed.
Vi kunne alle opregne sådanne vaner i en uendelighed, så lad os nu se på, hvordan vi kan udvikle de, lad os kalde dem positive, vaner, som vil hjælpe os i livet og gøre det muligt for os at opnå det, vi har planlagt for os selv.
Først og fremmest skal vi blive opmærksomme på, at der findes sådanne negative vaner i vores liv. Du må gerne holde en pause i læsningen for et øjeblik og tænke over, hvad det er, jeg gør i min hverdag, som forhindrer mig i at nå mine mål, som står i vejen for at være mere positiv, eller som endog mere end én gang har fået mig i et så dystert humør. Uanset om det gælder min tankegang, mine daglige gøremål, min ernæring osv. I begyndelsen kan det virke overraskende eller endog være lidt af et chok, når vi begynder at indse, at noget, som vi troede var normalt, og som vi havde med os hele tiden, slet ikke gavner os, men kun får os til at føle os irriteret, modløse eller resigneret.
Nu hvor vi har lært om nogle af vores vaner, kan vi vælge en af dem, der virker meget mere negativ, og som vi gerne vil arbejde på. Lad os ikke forsøge at ændre mange ting på én gang, for vi vil føle et unødvendigt pres, fordi der er så meget at arbejde på igennem, at vi vil ende med at droppe det alligevel. Vores vilje eller mangel på det samme til at gøre noget ved det er heller ikke ubetydelig. Jeg gentager det i næsten alle mine indlæg: Gør det, fordi du har lyst til det, ikke fordi du er nødt til at gøre det.
Afhængigt af hvad vores valgte vane handler om, kan vi begynde at gøre det modsatte af det, vi gjorde før. Hvis vi f.eks. har været sent oppe om aftenen foran fjernsynet eller smartphonen og som følge heraf har haft problemer med at stå tidligt op næste morgen, afslutter vi nu vores aftenritual f.eks. 15 minutter eller en halv time tidligere, indtil vi med tiden når et punkt, som vi anser for at være det rigtige tidspunkt at gå i seng (hvis vi naturligvis anser sådanne lange aftenmøder for at være en negativ vane). Et andet eksempel kunne være vores daglige ernæring. Hvis vi har haft en tendens til at snacke hele tiden, f.eks. fordi vi spiste uregelmæssigt og holdt for lange pauser mellem måltiderne, begynder vi nu at være mere opmærksomme på vores spisetider og forsøger at spise på en sådan måde, at vi ikke føler os sultne (selvfølgelig spiller det, vi spiser, også en rolle her). Det, der kan give nogle vanskeligheder, er, at det i begyndelsen kræver, at vi tænker over det i et stykke tid, indtil den nye vane bliver en del af os, så vi efterhånden kan udføre den mere automatisk, ligesom den gamle vane plejede at eksistere. For nogle vil det tage længere tid, for andre mindre, men efter et stykke tid vil det blive naturligt for os. Det er også vigtigt at huske på, at eksisterende vaner har haft en enorm mængde tid til at slå rod i os, så de nye vaner har også brug for noget tid. Forskellen er, at nu vi som voksne er bevidste om, hvad vi gør, og at vi har indflydelse på, hvordan det skal gøres, hvorimod vi som børn tog alt, som vi fik det lært, uden at tænke over, om det var rigtigt eller forkert.
At lære nye ting kan virke svært i starten, men hvis det er noget, der er vigtigt for os, noget vi holder af, kan det også være interessant og give positiv spænding. Det afhænger alt sammen af vores tilgang. Lad os ikke på forhånd antage, hvor meget der kan gøres og på hvilken tid, men gør det i det tempo, der passer dig. Giv ikke op, når noget ikke fungerer, men bliv ved med at prøve. Tænk på alle de ting, du plejede at arbejde på og holde af. Husk, hvad du følte på det tidspunkt, og omsæt det til din nuværende situation. Det kan være en god motivation for at mobilisere sig selv til handling. Jeg ved af egen erfaring, at det virker. Jeg har ændret meget ved mig selv gennem mit arbejde med mine vaner, men ikke kun det. Og én ting jeg ved er, at hvert forsøg tæller, for selv om det endte med en fiasko, viste det mig, hvad jeg skulle ændre, hvad jeg stadig skulle arbejde på for at få succes. Så lad dig ikke nedslå, for ingen er så perfekt, at alt fungerer første gang. Jeg krydser fingre, for jeg ved, at det stadig vil lykkes, og at der vil blive opnået succes. Held og lykke og indtil næste indlæg 🙂
Fotokilde: Constanze Riechert-Kurtze fra Pixabay