God dag på en onsdag eftermiddag 🙂 Jeg er lige kommet efter en gåtur, og nu med et krus kaffe i hånden satte jeg mig ned for at skrive endnu et indlæg. I dag vil jeg gerne dele med jer, hvad jeg for tiden gør med hensyn til fysisk aktivitet.

Kan du forresten lide at gå på en tur? For det gør jeg rigtigt meget. Jeg prøver at gøre det hver dag, selv når det regner. Jeg lader det være, når det regner hårdt, men det er faktisk sjældent. Jeg gør det, fordi det er en sjov form for aktivitet, der ikke kræver super kondition, men også på grund af mit ben, som har brug for denne form for bevægelse. Jeg er glad for, at benet holder sig i form efter alle disse operationer og jeg håber, at det vil fortsætte.

Jeg kan virkelig anbefale gåture til alle. Tro det eller ej, men man kan vænne sig til det, og mere end det, det bliver en sådan vane, at det nogle gange er mærkeligt, når gåturen af en eller anden grund ikke er der. Det er det samme med at træne. I dag har min dag uden træning. I mit tilfælde er gåture faktisk en sådan tilføjelse, da jeg fokuserer meget på de konkrete træningssessioner, som jeg laver derhjemme. Jeg har forsøgt at træne regelmæssigt i godt otte år, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke længere vil gøre det. Hvis jeg f.eks. holder to ugers pause, føler jeg, at jeg mangler træning nu.

Jeg har understreget mere end én gang før, at så snart jeg begyndte at indføre fysisk aktivitet i min hverdag, vidste jeg, at det ville være noget, der ville følge mig hele livet. Jeg var vigtigt for mig for at få en vane med at træne regelmæssigt. Det var egentlig ikke så vigtigt, hvor meget eller hvor hurtigt jeg ville tabe mig, for jeg var klar over, at det ville ske alligevel, men jeg ville have motion til at blive noget naturligt, som bare fungerer i mit liv. Jeg vil ikke komme nærmere ind på ernæringen, for den har også ændret sig meget. Det jeg mente var, at træning ikke skal være noget tvunget, men en grund til at være glad. Jeg nyder at gøre det, det gør det sjovt og er en pause fra mine andre ansvarsområder. For det er jo heller ikke sådan, at min dag kun består af gåture og træning. Faktisk er alt planlagt fra morgen til aften, men fysisk aktivitet har allerede en fast plads i en sådan dagsplan og er lige så vigtig som andre ting. Selv da jeg tidligere arbejdede, hvor jeg gik ud om morgenen og kom hjem om eftermiddagen, og det var et fysisk arbejde, forsøgte jeg stadig at træne. Den varede ca. 30 minutter, og jeg udførte den tre gange om ugen, da jeg ikke kunne gøre mere på grund af øget aktivitet på arbejdet. Nu hvor jeg arbejder hjemmefra, kan jeg gøre det oftere og i længere tid, hvilket holder min form og kondition oppe hele tiden.

Nu vil nogle mennesker sikkert sige, at de ikke kan træne regelmæssigt på grund af arbejde, huslige pligter osv. For mig er det et spørgsmål om prioritering, hvad der er vigtigt for mig. Det er værd at fastslå for mig selv, hvad der skal gøres først, og hvad jeg nemt kan undlade at gøre. I modsætning til hvad det ser ud til, bruger vi ofte meget tid på ting, som ikke nødvendigvis er nødvendige, f.eks. at sidde med næsen i vores telefoner i hvert eneste ledige øjeblik, eller at bruge meget tid foran fjernsynet. Jeg ved godt, at alle har ret til et hvil, et øjebliks afslapning, men tro mig, fysisk aktivitet kan også være en sådan form for stressaflastning, hvis du gør det frivilligt og ikke af tvang. Det er værd at finde den form for træning, der passer til dig, frem for den mest populære.

Hvad angår min nuværende træning, så træner jeg 5 gange om ugen, med et system med to træningsdage og en fridag osv. Jeg bruger min elskede motionscykel, fordi jeg bare elsker den (jeg ved godt, at det for mange er en kedelig maskine, men det handler om, hvad man kan lide). Så er der kropsvægtstræning, og det er her alle former for plankeøvelser og øvelser med håndvægte, kettlebells og en mindre vægtstang kommer ind i billedet. Jeg træner normalt i et interval-system, hvor vi har et bestemt tidsrum til en bestemt øvelse, efterfulgt af et øjebliks pause. Alt sammen talt i sekunder. Jeg laver flere serier af en given øvelse, hvor jeg den ene dag fokuserer på en bestemt muskeldel. Og følelsen efter en afsluttet træning er uvurderlig.

De, der ikke har for vane at dyrke regelmæssig fysisk aktivitet, forstår måske ikke helt, hvordan det kan være sjovt og ikke bare en ubehagelig pligt. Tro mig, det kan ske og sker faktisk. Når man først er kommet ind i det, er der ingen vej tilbage. Det er præcis den samme følelse som med andre ting, vi nyder at lave. Noget, der får os til at føle os godt tilpas, vil vi aldrig opgive, vi vil bare altid finde tid til at gøre det.

Alting tager tid, men mange af os har bare ikke tålmodighed. Vi har svært ved at fokusere, fordi vi bliver distraheret af mange ting og problemer. Vi giver ikke os selv mulighed for at være alene med os selv og reflektere over vores liv, over os selv. Andre ting er stadig vigtigere, og det er kun os selv, der står tilbage til sidst. Jeg skriver ikke her om at være egoistisk, men lad os forsøge at have nogen tid til os selv også. Ingen vil passe på os på den måde vi gøre det selv . Andre kan hjælpe os med dette, men det er os selv, der først skal prøve at gøre det.

Derfor vil jeg altid opfordre folk til at passe på sig selv, og jeg kan også hjælpe med dette, bl.a. gennem samtaler, når nogen føler behov for det. Det er bare sådan, at man først skal føle, at man vil passe på sig selv, man vil hjælpe sig selv, man vil se sig selv i dette og ikke andres mening.

Jeg håber, at min blog vil være et sted, hvor alle kan finde det, de har brug for. Det vil udvikle sig gradvist, og det er faktisk spændende at se, hvordan det kommer til at se ud. I mellemtiden er alle velkommen og jeg vil opmuntre til at læse. Som altid, et knus og indtil næste indlæg 🙂

Fotokilde: TomCam fra Pixabay