Mange gange, når jeg læser kommentarer fra folk, der forsøger at tabe sig, står der udtalelser ligesom “Jeg kæmper hele tiden”, “Jeg nægter mig selv dette og hint, fordi jeg ved, at på den måde når jeg mit mål”, “Jeg har brugt så meget tid og energi på kost og motion, og der er næsten ingen resultater” osv. osv…. Kommentarer kommer fra folk, som skriver under opslag fra forskellige trænere eller ernæringseksperter, som driver deres Facebook- eller Instagram-sider. For mig personligt er alle do kommentarer ofte meget mere interessante end selve hovedopslag. De giver mig et indblik i, hvordan en hel del mennesker, der forsøger at tabe sig, griber hele processen an. Straks kan jeg se det som en slags kamp med sig selv. At tabe sig som en slagmark, hvor vi har vores egen krop som fjende, som vi forsøger at bekæmpe, selv om den faktisk ikke har gjort os noget forkert. Er det altså dens skyld i, at man bærer så mange kilogrammer??
Jeg vil gerne have, at hver enkelt af jer på dette tidspunkt stiller jer selv dette spørgsmål: Skal jeg kæmpe med min egen krop, eller skal jeg blot passe på den? Efter min mening er det værd at tænke selv på denne måde, før vi begynder at ændre tingene. Jeg tror, at det er en god ide at tage et øjeblik og fokusere på dette spørgsmål. Det kan hjælpe med at få vægten ned og få det bedre. Det er ikke det smukke fotografi af en veltrænet og solbrændt krop, der kan være nøglen til at opnå det, som de fleste vægttabere drømmer om, men at ændre den måde, man tænker om sin krop på. Selvaccept er meget vigtigt, og det er noget, som mange af os har et stort problem med. Komplekser er ofte skyld heri. Når vi kigger på alle de billeder på de sociale medier, hvor trænede figurer er vist i en rigtig positur, føler vi os utiltrækkende, fordi vores kroppe ikke ser så seje ud. Dertil kommer et lavt følelse af selvværd hos mange, for hvis jeg ikke ser sådan ud, er jeg trods alt mindreværdig. Vi ser os i spejlet og begynder at kigge på vores kære krop med en foragt. Vi giver skylden til kroppen for den måde, den ser ud på. Vi forsøger at dulme de ubehagelige følelser i os gennem mad, så kroppen bliver mere tyk med tiden. I de øjeblikke tænker vi ikke på alle de kalorier, som vi indtager. Det vigtigste er at føle os bedre og mere behagelige. Vi er slet ikke opmærksomme på, at kroppen er nødt til at håndtere dette overskud af kalorier og kan gøre det ved at oprette flere fedtdepoter. Det er kun synet af alle disse velformede, muskuløse figurer, der får os til at se problemet, men ikke der, hvor det først skal være, nemlig i vores hoveder. Fordi vi bør starte vores forandring fra at kigge på alle disse tanker og følelser. Selvfølgelig kan vi ændre noget ved vores mad og fysiske aktivitet samtidig, men det, vi har i hovedet, er meget vigtigt, fordi det faktisk har en utrolig stor indflydelse på vores adfærd og generelt på vores dagligdag.
Det tager tid at ændre vores tankegang, vores vaner og vores holdninger til vores hverdag, men det, vi opnår, vil følge os i meget lang tid og ofte resten af vores liv.
Husk, at det vidunderlige er, at hver enkelt af os er unik, og at der ikke findes andre mennesker som os. Ligesom nogen kan vide noget, som vi ikke ved, kan vi gøre noget, som andre ikke kan. Det er det samme med udseende, alle har en forskellig fysik og vil se anderledes ud efter man når sit mål. Når vi ændrer den måde, vi tænker om os selv på, og blot accepterer os selv, som vi er, så vil vi ikke føle, at vi kæmper, at vi skal ofre os, at vi skal ofre os forfærdeligt. Det er meningen, at vi skal arbejde på vores figur eller enhver anden ændring i vores liv, når vi føler, at vi har lyst til det. Ligesom vi passer på vores kære, vil vi også passe på os selv, på vores krop. Den er hos os 24 timer i døgnet og tager imod alt det, vi giver den dagligt. Hvis vi tager os af den i stedet for at bekæmpe den, vil den belønne os med velvære, god kondition og et cool udseende.
Fotokilde: Gerd Altmann fra Pixabay