Jeg har aldrig været en tynd menneske. Jeg har altid været overvægtig, mange vill sige “buttet”, altså den slags person, der har tendens til at tage nemt på i vægten . Derudover har haft en masse komplekser, primært om udseende. Og de komplekser var endnu storre, på grund af min følelse at være mindreværdig, fordi mine veninder havde kærester, og jeg ikke havde. På en eller anden måde klarede jeg det, fordi jeg havde en masse venner, som jeg kunne lide at hænge ud med, men det fik ikke komplekserne til at forsvinde. Jeg vil tilføje, at jeg havde gennemgået mere end én benoperation i mit liv, og at jeg indså, at mit ben så ud, som det gjorde, og at det var kortere end mit raske ben på det tidspunkt, og at hele min figur derfor var lidt asymmetrisk, har også påvirket mig til at føle disse komplekser hos mig. I dag er der ingen spor af genvejen, men det vil jeg fortælle dig om på et andet tidspunkt.
Jeg blev ældre, men der ændrede intet sig i udseendet og følelser. Derudover vidste jeg ikke rigtig, hvordan jeg skulle klæde mig på samme måde som andre veninder eller kvinder på min alder, dvs. moderigtigt. Det skyldes især, at jeg havde svært ved at finde ting, der var cool og moderne og samtidig i min størrelse.
Med maden var det det samme som hos de fleste overvægtige mennesker. Visse vaner, der er medbragt hjemmefra, samt snacks med slik eller andre ting. Jeg er fra den generation, der voksede op uden burgere og pizza, fordi det var der simpelthen ikke. Derfor var det ikke fastfood, som var mit problem, men mere slik, og især chokolade.
Indtil der kom et tidspunkt i mit liv, februar 2014 for at være helt præcis,at jeg havde nok af mit udseende og mine komplekser og generelt af mig selv. På denne tidspunkt følte jeg mig såret hurtigt, så snart nogen sagde noget til mig, som jeg syntes var ubehageligt, men som ikke var det i virkeligheden. Det begyndte simpelthen at genere mig. Jeg følte en styrke i mig selv til at gøre noget ved det. Det gik op for mig, at hvorfor jeg skulle føle mig mindre værdig, bare fordi jeg er den, jeg er. Jeg ønskede at passe på min krop, uanset hvordan den så ud på det tidspunkt. Det var ikke kroppen, der var skyld i, at jeg var sådan, men det, der sad i mit hoved, og det, jeg forsøgte at ophæve gennem mine vaner på det tidspunkt, og den stakkels krop tog bare alt det ind, jeg pressede ind i den. Jeg begyndte at behandle kroppen som min bedste ven. Selvfølgelig var det ikke sådan, at alting pludselig ændrede sig som ved et trylleslag. Min hjerne vant til visse ting og gamle vaner, ville ikke give op, men jeg fortsatte med en vanvittig stædighed at gå frem, på trods af mine snublerier. Det var noget, jeg ejede, og jeg lod ikke nogen stå i vejen for min forandring.
Skridt efter skridt ændrede jeg mit daglige liv. Jeg begyndte at lægge min daglige rytme på ny, indtil de nye vaner blev en fast del af den, ligesom enhver anden aktivitet i løbet af dagen. Det, jeg opnåede, var, fordi det var mit mål, det var det, jeg simpelthen gik op i. Jeg følte ikke, at jeg gjorde det, fordi jeg var nødt til det, at det var noget, jeg var tvunget til. Jeg troede slet ikke, at jeg kæmpede med noget som helst eller at jeg nu gave afkald på noget. Det ville jeg gerne gøre, bare at passe på mig selv. Jeg arbejder hele tiden på mig selv, for at blive en bedre version af mig selv hver dag, og det er for min egen skyld, ikke for andres. For det er ikke andres mening, der skal afgøre, om jeg har det godt eller skidt, men kun mig selv. Princippet er enkelt: Hvis du ønsker noget og er interesseret i noget, så gå in gang med det . Hvis du ikke har lyst, skal du ikke gøre noget, fordi det ikke er noget man skal tvinge sig til, men så skal du heller ikke klage over, at noget ikke lykkes. Der kommer ikke noget ud af det i sig selv.
Jeg er tilfreds med, hvor jeg er i dag. Jeg betragter fejltagelser som vigtige lektioner, ikke som fiaskoer. Jeg bliver ikke modløs, når noget ikke fungerer, jeg prøver bare at tænke på, hvordan jeg kan gøre det bedre. Nogle gange tager det bare et stykke tid, andre gange længere tid, men jeg giver ikke op.
Vi har alle et forskelligt liv med forskellige ansvarsområder, og kun vi har mulighed for at ændre noget i vores liv, hvis vi føler, at vi har brug for det. Sat alt på plads og på den måde for at opnå det du ønsker og holder af. Uanset hvor lang tid det tager, så ved jeg, at det betaler sig. Du kan realisere dine mål og drømme, men kun hvis det kommer fra dig selv, ikke fordi andre ønsker det eller det burde være sådan, fordi andre gør det. Det er noget, der er dit, og gør det for dig, fordi det er det, du føler, og det er det, du ønsker.
Husk, at styrken er i os!
Foto i artiklens overskrift: ©Pixabay